Min slægtsforskning

Som barn tænkte jeg ikke så meget over, at min far aldrig fortalte noget fra sin barndom. Min mors familie var stor, og da jeg selv er nummer 9 ud af en børneflok på 10, oplevede jeg mange familiebegivenheder.  Min far havde ingen familie - troede jeg.  Kun een gang  var jeg med på en tur til min fars fødeegn, hvor vi besøgte hans familie i Børglum. Det var dog ikke min fars ”kødelige” familie, men en plejesøster ved navn Anna Dybro. Jeg husker hende som en sød ældre dame, der havde et hundeskind på væggen.

Før dette besøg, havde jeg nok fået at vide, at min far var ”uægte,” og at han, da han var 7 år gammel, havde mistet sin mor og derfor var kommet i pleje hos Anna Dybros forældre.

Min far døde, da jeg var 15 år, og kort tid efter begyndte jeg at tænke over, hvad det egentlig var, min far havde oplevet som barn. Desværre var der ingen i min familie, hverken min mor eller mine 8 ældre søskende, som kunne fortælle mig ret meget. Da jeg i 1973 var omkring 21 år gammel og nygift, besøgte jeg og min mand præsten i Børglum, Poul Jørgensen, for vi ville gerne vide, om der stod noget i kirkebogen, som kunne give oplysning om, hvem der var far til min far. Det var der ikke, han stod opført som ”søn af forladt hustru Christine Jensen”

Jeg havde hørt, at min fars mor havde været gift med en mand, som var stukket af til Amerika, og at hun derefter havde fået min far. Det fortalte jeg præsten, og han fik også at vide, at min far efter sin mors død var kommet i pleje hos Anna Dybros forældre. ”Jamen, Anna Dybro er min datters svigermor, og min datter bor på den gård, hvor din far var i pleje. Jeg synes I skal tage ud og besøge Aase og Harald.”

Det gjorde vi, og vi blev modtaget med stor gæstfrihed. Aase og Harald Dybro gjorde også, hvad de kunne for at hjælpe os med at opklare, hvem min farfar var. Desværre var vi ikke selv udholdende nok, og vi vidste intet om, hvordan man ”trevler fortiden op”.

 Men det var min fars gådefulde barndom og herkomst, som vakte min interesse for slægtsforskning, og det er en interesse, som har ført mig vidt omkring i hele Danmark. Hele min fars slægt har dog holdt sig nord for Limfjorden. De har været vendelboer i alle de generationer, det er lykkedes mig at finde tilbage til. Min mors slægt findes også for de flestes vedkommende i Vendsyssel, men har dog grene i næsten hele Danmark. I min mors slægt er der en del lærde mænd og der er mange interessante personligheder, som det er lykkedes mig at finde mange oplysninger om. Det vil vare noget tid inden jeg får lagt det hele på hjemmesiden.

 Min far læste bøger, og der er nogle af de bøger jeg husker fra min barndom. Det var Larsen-Ledets: ”Mit livs karrusel”, et biografisk værk i mange bind, og så var det J. Bech Nygaards romaner: ”Guds blinde Øje” og ”Du blev træl.”

 De sidstnævnte bøger læste jeg selv, da jeg var ganske ung, og det gav mig indblik i, hvad det vil sige at være fattig, og hvordan forholdene for et plejehjemsbarn kunne være.

 Hvorfor min far var optaget af  Larsen-Ledets bøger, forstod jeg først for et par år siden. Jeg så en dag bøgerne til salg i et antikvariat og købte dem, fordi jeg huskede, at min far havde læst dem, og at navnet Larsen-Ledet ofte var nævnt i mit barndomshjem. Da jeg læste første bind, forstod jeg min fars interesse. Det handlede jo om egnen og folkene fra hans egen barndom, nemlig området omkring Børglum-Furreby-Løkken.

 Larsen-Ledet skrev om sin slægt og hjemstavn, om livets gang, om originaler, overtro og trolddom, om højtider, sundhed og sygdom, om forholdet til det sjette bud og meget andet. Hvis man ønsker at kende mere til de forhold som herskede i området på Christines tid, kan jeg varmt anbefale dette første bind af Larsen-Ledets selvbiografi. (1)

 Larsen-Ledet var også en ivrig slægtsforsker, og allerede 17 år gammel rejste han første gang til Landsarkivet i Viborg, for at finde spor efter sine forfædre.

 Han skriver i sin bog: ”Bondedreng” på side 20:

”Man har  - som bekendt  - to forældre, fire bedsteforældre, otte oldeforældre. og så fremdeles. Af tip-tip-tip-tip-tip-tip-tip- oldeforældre har man  - hvad de færreste drømmer om - ikke mindre end 1024. Jeg har i mine undersøgelser foreløbig ikke nået længere end til de syv tipper, og af de 1024 kender jeg kun navn på den ene, Clemen fra Furreby Mølle, født 1540.”

 Min farmor Christine Jensens aner  fører os endnu længere tilbage nemlig til den vidt forgrenede Kjærulf-slægts stamfar Anders Kjærulf, hvis søn  Anders Andersen Kjærulf 1448 boede i Fogedgaard i Vadum sogn, og var foged i Kjær Herred. Den samme mand er pudsigt nok også stamfar i min mors slægt, 

Larsen-Ledet beskriver så godt i sin bog, hvordan man som slægtsforsker får et personligt forhold til sine forfædre. (2)

”... går man dybere til bunds i alle de mange protokoller, der er vor eneste kilde til oplysning om hine tider, i hvilke man ikke kendte aviser - rykker de så ikke frem på rad alle de, der den gang levede og arbejdede, græd og lo og led i den lille landsby, hvis dokumenter man  studerer? ......

Gennem alle disse brudte enkeltheder tegner slægtens historie sig, og de enkelte individer er - når man kommer dybt ind i arbejdet - ikke længere døde navne, men levende væsner, hvis skikkelse man ser for sig på baggrund af de begivenheder, der har formet deres liv. Man hilser snart den ene og snart den anden som en god, gammel bekendt.”

 Og med dette citat vil jeg invitere dig til at hilse på mine forfædre og formødre.

Så vil jeg ønske dig god fornøjelse med læsningen.

 

 Noter:

1) Larsen-Ledet: ”Mit livs karrusel” bind 1 ”Bondedreng”. Udg. på Gyldendal. Kbh. 1948.

2) Samme side 20-21

 

  

 

 

  

 

  

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk